For medlemmer
Nye medlemmer
For gÆster
For alle
Hypnose i
Allerød, Aarup, Brørup, Børkop, Egå, Fredericia, Fåborg, Hovedgård, Højbjerg, Hirtshals, Hjallerup, Holbæk, Holstebro, Jammerbugten, Kolding, Odense, Ringsted, Randers, Svendborg, Søborg, Sandved, Struer, Vojens, Vejle
Hypnose og hypnoseterapi
- hvad er forskellen?
Hypnose refererer til en tilstand, hvor du er modtagelig for hypnotiske forslag – i fagsproget kaldet suggestioner. Når man er i hypnose, følger man lettere instruktioner uden at være kritisk og analyserende, eller uden at gå i forsvarsposition. Det er lettere at fokusere på de omgivelser, som hypnotisøren gør relevant.
Ofte oplever den hypnotiserede at blive meget afslappet og tung i kroppen, mens andre mere mærker en lethed. Din underbevidst er 10 gange hurtigere, end du kan nå at tænke én bevidst tanke. Derfor oplever mange også, at når de er i hypnose er de langt forud det, som hypnotisøren fortæller. 
Hvis hypnotisøren f.eks. siger ”Forestil dig, at du står foran en trappe med 5 trin. Trappen fører ned på en strand”, vil dit sind allerede have dannet sig et billede, en følelse, eller en tanke om, hvordan den strand er! Måske kender du også det, at du hører nogen snakke om en ferie, de lige har været på, og mens de beskriver feriestedet, kobler din fantasi sig på historien, og du forestiller dig, hvordan det så ud på feriestedet.
De fleste hypnotisører benytter sig af din gode fantasi, når de skal guide dig ned i den afslappede, hypnotiske tilstand – afslapning er dog ingen forudsætning for hypnose. Ofte vil du opleve, at du en gang i mellem lægger mærke til en flyvemaskine langt ude i det fjerne, mens andre gange kommer du i tvivl, om du overhovedet har hørt, hvad hypnotisøren har sagt de sidste 5 minutter. Men dit underbevidste sind har registreret alt!
Hypnoterapi, også kalde hypnoseterapi, er de terapi-teknikker den uddannede terapeut anvender, mens du er i hypnose. Der er altså forskel på ren hypnose, som hypnotisøren anvender, og hypnoseterapi, som hypnoseterapeuten anvender. Med hypnoterapi får du fat i de ressourcer, som skal hjælpe dig til forandring. Inden selve hypnosen og hypnoseterapien har du en samtale med hypnoseterapeuten, så denne nøjagtigt ved, hvad du oplever som dit problem, samt hvordan du gerne vil have det anderledes. Sidstnævnte er mindst ligeså vigtig, som problemet!
Inden du kommer til første session hos din hypnoseterapeut, kan det være en stor hjælp for dig at overveje, hvad du har allermest fokus på, samt hvad det vil give dig at få det anderledes. Mange tror, at de skal kunne afklare årsagen til adfærdsmønstret eller problemet, men faktisk er det mere vigtigt for dig at fokusere på, hvordan du har det nu og her, samt hvornår du oplever problemet som en hæmmende adfærd. En dygtig hypnoseterapeut tager altid udgangspunkt i nuet, og guider dig derhen, hvor dit underbevidste sind viser, at du skal hente ressourcer til at opnå forandringen. En hypnoseterapeut forholder sig neutralt og stiller ikke diagnoser!
Behandlingen varierer meget fra terapeut til terapeut, men som udgangspunkt tager en session hos en hypnoseterapeut ca. 1 ½ time inkl. samtale før hypnosen samt opfølgning efter hypnosen. Nogen gange kan det dog tage længere tid.
Det siges, at hypnoseterapi virker med en faktor 10 i forhold til almindelig samtaleterapi. Det betyder, at er du motiveret for forandring, og har du tillid til hypnoseterapeuten, vil du ofte mærke forandring hurtigere end ved normal samtaleterapi. Nogen har dog brug for mere tid til at udvikle sig og til at vænne sig til forandring. Det er meget individuelt!
Har du spørgsmål om hypnose og hypnoseterapi? Se hypnose-terapeuters svar på allerede stillede spørgsmål.